Kagebund:
6 æg
300 g. rørsukker
3 spsk. vaniljesukker
300 g. mel
3 tsk. bagepulver
3 dl. mælk
75 g. smør
Fyld:
Hindbær syltetøj
Swiss meringue buttercreme:
3,75 past. æggehvider (3 bæger)
150 g. sukker
335 g. blødt smør
½ tsk. vaniljekstrakt
Pastafarve
Pynt:
Friske hindbær
Kagebund:
Pisk æg, rørsukker og vaniljesukker tykt og skummende. Bland mel og bagepulver sammen og sigt det ned i massen. Vend det forsigtigt sammen med en dejskraber. Varm mælken med smørret og vend det i massen til sidst.
Beklæd 2 x 20 cm springform med bagepapir/fedtstof og fordel dejen i de to forme. Bag kagerne ved 180 grader i 25 minutter. Lad dem køle af.
Fyld:
Hvis der er for meget top på kagerne, så skær den af, så kagerne bliver lige. Smør syltetøj på den ene kage og læg den anden kage ovenpå.
Swiss meringue buttercreme:
Rør æggehvider hvide og luftige med en elpisker. Tilsæt sukker, og pisk massen over et vandbad, indtil sukkeret er smeltet. Hæld massen over i din køkkenmaskine og pisk i ca. 8 minutter, indtil den er kold. Tilsæt smør lidt ad gangen. Selvom massen skiller, så pisk videre, for den samler sig igen (trust me).
Tilsæt farve og smagsgiver. I denne opskrift har jeg bare lavet den helt neutral, men man kan tilsætte alt fra kakao, kaffe eller citron.
Smør hele kagen op med et lag buttercreme.
Hæld resten af cremen i en sprøjtepose med den tyl du ønsker. Jeg har brugt en tylle der er god til at lave flæser. Pynt til sidst med hindbær.
Tylle nr. 104 fra Wilton
Ej, hvor ser det lækkert ud :)
SvarSletMange tak ;)
SvarSletEj altså det er da den smukkeste lyserøde kage jeg længe har set :) Den kunne godt komme på listen over kager til min kagefest på søndag :) Må vist hellere snart få bestemt mig for de kager jeg skal bage :) Bliver jo ved med at ombestemme mig :)
SvarSletTak for de søde ord, og den kagefest lyder som en fantastisk ide :-)
SvarSletHvor er det en flot kage. Og hvor er det dejligt, at du viser alle de billeder før, under og efter. Du mangler bare lige at sætte nogle smagsprøver frem ;-)
SvarSletTak Nanna, det betyder rigtig meget for mig :)
SvarSletLækker lækker LÆKKER blog, du har dig!! Sidder og savler voldsomt selvom klokken kun er 4 (om morgenen) :)
SvarSletHvordan laver du de blærede "flæser"?
Glæder mig til at følge dig.
Marianne
Psst!! Er der ikke en fejl i fremgangsmåden på "Swiss meringue buttercream"?? Man skal både piske smørret hvidt og luftigt + senere tilsætte det lidt af gangen!?
SvarSletDet kan være der er flere måder at lave den på. Denne opskrift jeg har brugt er Martha Stewarts, og der skal smørret ikke piskes luftigt for sig selv.
SvarSletMed hensyn til flæserne så tjek denne video ud, det var den jeg blev inspireret af
SvarSlethttp://www.youtube.com/watch?v=MHYX0qXDVy0
Og mange mange tak, det er jeg rigtig glad for at høre :)
Tusinde tak.
SvarSletKig lige din fremgangsmåde - jeg tror, at du er kommet til at skrive "smørret" i stedet for "æggehviderne"...... eller også er det mig, der overhovedet ikke forstå opskriften :)
"Rør smørret hvidt og luftigt med en elpisker. Tilsæt sukker, og pisk massen over et vandbad, indtil sukkeret er smeltet. Hæld massen over i din køkkenmaskine og pisk i ca. 8 minutter, indtil den er kold. Tilsæt smør lidt ad gangen"
KH.
Ahh... du har så ret :) Jeg har rettet det nu, og den er opdateret. Det havde jeg ikke selv opdaget :)
SvarSlet