Viser opslag med etiketten creme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten creme. Vis alle opslag

søndag den 16. juni 2013

Små jordbærtærter


11 små tærter eller 1 stor tærte (26 cm.)

Mørdej:
300 g. mel
200 g. smør, koldt
100 g. flormelis
2 æg

Mazarinmasse:
225 g. marcipan
225 g. rørsukker
150 g. smør
3 æg
75 g. mel

Chokoladeovertræk:
75 g. mørk chokolade

Creme:
3,75 dl. sødmælk
3 æg
1,5 æggeblomme
135 g. sukker
1 vaniljestang
45 g. Maizena
110 g. smør
1,5 dl. piskefløde

Jordbær:
500 g. friske danske jordbær

Mørdej:
Ælt alle ingredienser sammen, og undgå at "overælte" den. Læg den på køl ½ time, og rul den derefter ud. Læg mørdejen i en stor tærteform eller 11 små.

Mazarinmasse:
Rør marcipanen sammen med sukkeret. Tilsæt smørret lidt ad gangen. Tilsæt æggene et ad gangen, og vend til sidst mel i.
Smør mazarinmassen ud på tærtebundene og bag ved 200 grader i 12-15 minutter. Hvis man laver 1 stor tærte skal tærten bages i ca. 20-25 minutter.
 
Chokoladeovertræk:
Lad tærterne afkøle. Når de er helt kolde pensles lidt smeltet mørk chokolade på tærternes top.
 
Creme:
Varm mælken op i en gryde, og tag den af varmen når den koger. I en skål piskes æg, æggeblommer, sukker, vaniljekorn og maizena. Tilsæt den varme mælk, og passér cremen gennem en sigte. Hæld cremen tilbage i gryden, og varm cremen op ved medium varme. Rør konstant i cremen og tag den af varmen når den bliver tyk. Tilsæt nu smørret og rør det ud i cremen. Læg husholdningsfilm helt tæt på cremen, så den ikke danner kondens, og stil den på køl.
Pisk fløden stiv, og vend den i cremen når den har sat sig. Pynt kagerne med creme og friske jordbær.
 






 

torsdag den 30. maj 2013

Små rabarbertærter med vaniljecreme

 
6 små tærter eller 1 stor tærte
 
Rabarber:
500 g. rabarber
110 g. sukker
 
Mørdej:
300 g. hvedemel
150 g. smør, stuetemperatur
100 g. flormelis
1 æg
 
Vaniljecreme:
2,5 dl. sødmælk
2 æg
1 æggeblomme
90 g. sukker
½ vaniljestang
30 g. maizena majsstivelse
75 g. smør
 
Rabarber:
Skær rabarberne i mindre stykker, vend dem med sukker og læg dem i et ovnfastfad. Bag dem ved 160 grader i ca. 30 minutter (indtil de er møre og sukkeret er opløst).
Lad rabarberne køle af i fadet, og stil gerne fadet i køleskab natten over.
 
Mørdej:
Ælt alle ingredienser sammen, og undgå at "overælte" den. Læg den på køl ½ time, og rul den derefter ud. Læg mørdejen i 6 små  tærteforme og "blindbag" den ved 200 grader i ca. 10 minutter. Fjern så bagepapir og "bagekugler" og bag dem almindeligt i 10 minutter. Lad dem køle af.
 
Vaniljecreme:
Varm mælken op i en gryde, og tag den af varmen når den koger. I en skål piskes æg, æggeblommer, sukker, vaniljekorn og maizena. Tilsæt den varme mælk, og passér cremen gennem en sigte. Hæld cremen tilbage i gryden, og varm cremen op ved medium varme. Rør konstant i cremen og tag den af varmen når den bliver tyk. Tilsæt nu smørret og rør det ud i cremen. Læg husholdningsfilm helt tæt på cremen, så den ikke danner kondens, og stil den på køl.
 
Samling:
Hæld den kolde vaniljecreme i mørdejsskallerne og pynt på toppen med rabarberstykker.
 









 

tirsdag den 9. april 2013

Hindbærmousse kage


25 cm. lagkage

Genoisebund:
10 æg
210 g. sukker
2 vaniljestænger
100 g. smør
210 g. hvedemel
Lidt smør og mel til formen

Hindbærmousse:
400 g. frosne hindbær
200 g. sukker
Saft af 2 citroner
8 blade husblas
40 g. flormelis
2 æggehvider (past.)
5 dl. piskefløde

Vaniljecreme:
1 pk. vaniljecreme
½ vaniljestang
2-3 dl. flødeskum

Overtræksmarcipan:
200 g. marcipan
100 g. flormelis
25 g. glucosesirup
Lyserød pastafarve

Hvid chokoladecreme:
2 husblas
150 g. hvid chokolade
2,5 dl. piskefløde
Lyserød pastafarve

Genoisebund:
Forvarm ovnen til 180 grader. Smør en springform på 25 cm med lidt smør og drys med mel.
Sæt en gryde over med vand i, og varm det op (det skal ikke koge).
Pisk æg og sukker sammen i en skål til æggesnaps. Stil skålen i vandbad, og rør i massen indtil sukkeret er smeltet. Massen skal være næsten lunken.
Tag skålen op og pisk massen kraftigt i 8 minutter. Pisk derefter mindre kraftigt i 15 minutter. Smelt smørret i en lille gryde og lad det køle af (men ikke stivne). Sigt mel i en skål. Sigt det igen ned i æggemassen, og vend det forsigtigt. Tilsæt det lunkne smør, men kun det klare smør. Vend smørret i dejen. Hæld straks dejen i den smurte form. Bag den i 30-40 minutter. Lad den køle af, og flæk den i fire inden kagen skal lægges sammen.

Hindbærmousse:
Udblød husblas i koldt vand. Varm hindbær sammen med sukker og citronsaft. Pres vandet fra husblas og smelt det i hindbærene. Blend det hele og sigt det igennem et fint trådsigte. Når puréen er ca. 40-45 grader, piskes æggehviden stiv med flormelis og vendes i. Pisk fløden til skum, og vend også den i moussen.

Vaniljecreme:
Lav vaniljecremen, og bland den med vaniljekorn (og lidt sukker) og stil den på køl indtil den er fast. Bland cremen med flødeskum.

Overtræksmarcipan:
Marcipan, flormelis og glucose røres sammen. Pastafarven tilsættes og æltes rigtig godt (tilsæt lidt ad gangen). Rul den ud som på nedenstående billede. Brug gerne lidt flormelis på bordet. Skær kanterne af så den passer til din kage både i højden og længden.

Hvid chokoladecreme:
Udblød husblassen. Hak chokoladen fint. Bring fløden i kog og tag gryden af varmen. Hæld den varme fløde over chokoladen, og rør. Vrid husblassen fri for vand og smid den ned til chokoladen/fløden. Tilsæt lidt pasta farve. Når al chokoladen er smeltet, dækkes cremen til med film, og stilles i køleskab minimum 3-4 timer. Pisk cremen let op, og put cremen i en sprøjtepose med tyl.

Samling:
Læg en bund nederst, så hindbærmousse, så bund, så vaniljecreme, så bund, så hindbærmousse og til sidst bund. Smør kagen op med lidt flødeskum, og rul marcipanen om kagen. Sprøjt små "dutter" af hvid chokoladecreme øverst på kagen og drys evt. med lidt frysetørret hindbærpulver.



torsdag den 14. februar 2013

Mosters skønne boller - Boller med creme, mazarinmasse og glasur



Disse boller er ren nostalgi. Jeg er vokset op med at min moster ofte lavede disse skønner bolle, og alle i familien spiste dem med stor glæde. Jeg har dog valgt at lave dem ekstra syndige og tilsætte lidt mazarinmasse. Så hvis du er til boller med dejlig (meget) creme og snask i, så er disse lige sagen.

16 stk.

Boller:
25 g. gær
1 1/4 dl. mælk
1 æg
1 tsk. salt
50 g. sukker
175 g. smør
ca. 280 g. mel

Creme:
2 dl. sødmælk
1 tsk. vaniljesukker
3 æggeblommer
25 g. sukker
1 tsk. maizenamel

Mazarinmasse:
60 g. marcipan
60 g. sukker
60 g. smør (stuetemperatur)
1 æg (stuetemperatur)
15 g. mel

Boller:
Lun mælken ved svag varme. Smuldr gær ned i en stor skål, og hæld den lune mælk heri. Rør så gæren bliver opløst. Tilsæt æg, salt, sukker og smør. Tilsæt til sidst mel (lidt ad gangen), og tilsæt kun mel til dejen er lind - ellers bliver dejen for tør. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

Creme:
Start med at bringe mælken i kog. Pisk æggeblommer med vaniljesukker, sukker og maizenamel. Hæld den kogende mælk over i "æggemassen" og pisk. Kom cremen tilbage i gryden og varm den igennem til temperaturen er lige under kogepunktet, og pisk den igennem indtil cremen tykner. Køl cremen af i køleskabet.

Mazarinmasse:
Rør alle ingredienser sammen, og rør kun til det har samlet sig. Stil massen i køleskab i en ½ time.

Samling:
Rul dejen ud i en firkant og skær 16 firkanter. Tag en firkant og smør mazarinmassen ud først og fyld herefter 1 tsk creme ovenpå og luk de fire kanter ind over hinanden. Luk igen de nu nye dannede fire kanter - så cremen lukkes inde og det ligner en rund bolle. Lad bollerne efterhæve i 10-15 minutter. Bag bollerne på næstnederste rille ved 200 grader i ca. 10 minutter. Køl bollerne af og pynt dem med chokoladeglasur og evt. hvide chokoladespåner som jeg har gjort.




torsdag den 13. december 2012

Marcipankiks med nougatcreme - Odense Marcipan


Igår kom der en pakke fra Odense Marcipan... Yay!! Det er altid en fornøjelse at modtage deres lækkerier. De var så søde at sende marcipan, nougat, chokolade og udstikkere - til julens bagerier. De havde også sendt en lille bog med nemme juleopskrifter, som jeg straks blev inspireret af.
Til nytår vil jeg helt klart lave kransekage af de lækre ingredienser. Jeg besluttede mig for at lave nogle lækre marcipankiks med nougatcreme som passer perfekt til julen.

12 "sandwich" kiks

Marcipankiks:
300 g. marcipan (Odense)

Nougatcreme:
2 dl. piskefløde
1,5 husblas
150 g. nougat (Odense)

Marcipankiks:
Rul marcipanen ud i ½ cm. tykkelse på et stykke bagepapir. Det er lettere at bruge bagepapir under så det ikke klister fast til bordet. Hvis bagepapiret glider på bordet, så læg en fugtig klud under. Udstik 24  kiks på ca. 5 cm. og bag kiksene ved 180 grader i ca. 5-7 minutter til de er gyldne i kanten. Lad kiksene afkøle.

Nougatcreme:
Udblød husblassen. Varm fløden, og skær imens nougaten ud i mindre stykker og læg det op i en skål. Når fløden næsten koger hældes den over nougaten og til sidst tilsættes den vredet husblas. Stil cremen på køl og dæk den til med husholdningsfilm. Lad den gerne stå natten over. Når cremen har sat sig, piskes den let op og spredes mellem kiksene. Pynt evt. med hakket mandler.








tirsdag den 2. oktober 2012

Vaniljecupcakes med chokoladecreme & hasselnødde krokant

ca. 12 cupcakes

Vaniljecupcakes:
140 g. mel
170 g. smør (stuetemperatur)
170 g. sukker
1,5 tsk. bagepulver
1/4 tsk. fint salt
½ dl. mælk (stuetemperatur)
½ dl. kærnemælk (stuetemperatur)
1 vaniljestang
1 helt æg (stuetemperatur)
1 æggehvide (stuetemperatur)

Chokoladecreme:
150 g. 55% chokolade
2,5 dl. piskefløde
1 husblas

Hasselnødde krokant:
25 g. smør
70 g. sukker
150 g. hasselnødder

Vaniljecupcakes:
Sprøjt fedtstof i formene eller pensel med smeltet smør. Bland mel, bagepulver og salt i en skål. Bland mælk og kærnemælk i en anden skål. I en tredje skål piskes smør og sukker ved medium hastighed i 2-3 minutter. Tilsæt det hele æg ved lav hastighed, og rør dejen ved medium hastighed indtil den er homogent. Tilsæt herefter æggehviden og rør indtil dejen er homogen. Tilsæt skiftevis de tørre ingredienser og de våde ingredienser ved lav-medium hastighed. Bland kun dejen så den lige akkurat er ensartet og homogen. Dejen må ikke "overrøres". Fyld 3/4 dej i formene og bag kagerne ved 175 grader i 10-15 minutter på midterste rist. Lad kagerne køle af.

Chokoladecreme:
Udblød husblassen. Hak chokoladen fint, og varm fløden op. Når fløden næsten koger hældes den over chokoladen og til sidst tilsættes den vredet husblas. Stil cremen på køl og dæk den til med husholdningsfilm. Lad den gerne stå natten over. Når cremen har sat sig, piskes den let op og spredes på kagerne.

Hasselnødde krokant:
Smelt smørret sammen med sukkeret. Når det karameliserer tilsættes hasselnødder, rør i det og lad sukkeret tykne om nødderne. Tag det af varmen og læg det på et stykke bagepapir og lad det køle af. Hak massen. Dyp kagerne i krokanten








mandag den 3. september 2012

Dumle cupcakes 2


ca. 12 cupcakes

Vaniljecupcake:
140 g. mel
170 g. smør (stuetemperatur)
170 g. sukker
1,5 tsk. bagepulver
1/4 tsk. fint salt
½ dl. mælk (stuetemperatur)
½ dl. kærnemælk (stuetemperatur)
1 vaniljestang
1 helt æg (stuetemperatur)
1 æggehvide (stuetemperatur)

Karamel:
83 g. piskefløde
83. sukker
8 g. smør
½ tsk. vaniljeekstrakt
1 knsp. salt

Dumlecreme:
1 husblas
75 g. Dumle chokolader
1,25 dl. piskefløde

Chokoladeovertræk:
ca. 300 g. mælkechokolade

Vaniljecupcakes:
Sprøjt fedtstof i formene eller pensel med smeltet smør. Bland mel, bagepulver og salt i en skål. Bland mælk og kærnemælk i en anden skål. I en tredje skål piskes smør og sukker ved medium hastighed i 2-3 minutter. Tilsæt det hele æg ved lav hastighed, og rør dejen ved medium hastighed indtil den er homogent. Tilsæt herefter æggehviden og rør indtil dejen er homogen. Tilsæt skiftevis de tørre ingredienser og de våde ingredienser ved lav-medium hastighed. Bland kun dejen så den lige akkurat er ensartet og homogen. Dejen må ikke "overrøres". Fyld 3/4 dej i formene og bag kagerne ved 175 grader i 10-15 minutter på midterste rist. Lad kagerne køle af.

Karamel:
Smelt 1/3 af sukkeret. Tilsæt smør, og hæld derefter fløde i lidt ad gangen. Hvis man hælder for meget i størkner karamelmassen, og man må begynde forfra. Tilsæt resten af sukkeret, og lad det koge i nogle minutter så det tykner. Tilsæt vaniljeekstrakt og salt. Tag karamelmassen af varmen, og lad det køle af, stil det herefter køligt.

Dumlecreme:
Udblød husblassen. Skær Dumle-chokoladerne i mindre stykker. Bring fløden i kog og tag gryden af varmen. Hæld den varme fløde over Dumle-chokoladen, og rør indtil de er opløst. Vrid husblassen fri for vand og smid den ned til chokoladen/fløden. Når al chokoladen er smeltet, dækkes cremen til med film, og stilles i køleskab minimum 3-4 timer (gerne natten over). Pisk cremen let op inden den skal bruges.

Samling:
Udhul kagerne og fyld dem med karamel og luk hullet til. Smør kagerne med Dumlecreme på toppen og dyp dem i smeltet mælkechokolade.