lørdag den 3. marts 2012

Æble-mandelkage


Æblekage:
275 g. hvedemel
50 g. sukker
1 knsp salt
10 g. gær
1 dl. lunet mælk
1 æg (stuetemperatur)
50 g. smør (stuetemperatur)
500 g. skrællet æbler
30 g. smør til stegning
40 g. sukker
2 tsk kanel
Saft af ½ citron

Mandelmasse:
100 g. smør
125 g. sukker
½ dl. piskefløde
35 g. hvedemel
Saften fra panden
140 g. mandelflager

Æblekage:
Bland mel med sukker og salt. Rør gæren ud i den lune mælk. Tilsæt gradvist mælk, æg og smør til melblandingen og ælt det til en smidig dej. Brug evt. lidt ekstra mel. Dæk dejen til med et fugtigt klæde og sæt den et lunt sted i mindst 30 minutter.
Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i 16 lige store både. Steg æblebådene let brune i de 30 g. smør. Bland sukker og kanel, og drys det på æblerne og varm det igennem. Pres citron over og ryst panden. Tag panden af varmen.
Læg dejen på et meldrysset bord og rul den ud. Flyt dejen over i fadet når den har den rette størrelse. (Jeg brugte en springform på 22 cm. Men man kan også bruge et firkantet ildfast fad på 36-22 cm).
Arranger de stegte æblebåde på dejen og bag kagen på midterste rille ved 200 grader i 10 minutter.


Mandelmasse:
Lav imens mandelmassen. Kom smørret i en gryde sammen med sukker, piskefløde, saften fra panden og hvedemel. Kog det igennem under omrøring. Tilsæt mandelflagerne og rør forsigtigt.


Efter ca. 10 minutters bagning tages kagen ud af ovnen. Fordel mandelmassen over æblerne og bag kagen i yderligere 8-10 minutter, til den er færdig. Server med med god vanilje is til.


1 kommentar: