fredag den 20. april 2012

Smørkage


24 cm springform/rund form

Dej:
250 g. mel
50 g. smør (stuetemperatur)
½ tsk. salt
25 g. rørsukker
1 æg (stuetemperatur)
0,75 dl. mælk
25 g. gær

Fyld:
200 g. rørsukker
50 g. marcipan
200 g. smør (stuetemperatur)
50 g. god ahornsirup
1 spsk kanel

Pensling:
1 æg
1 æggeblomme
lidt salt

Glasur:
2,5 spsk. smeltet smør
1,25 kop flormelis
½ tsk. vaniljeekstrakt
2,5 spsk. kogende vand

Dejen:
Kom mel, små klumper smør, salt, rørsukker og æg i en skål. Rør det sammen til smørret er fordelt i dejen. Lun mælken i en lille gryde, til den er håndvarm. Rør gæren ud heri. Tilsæt den lune mælke-gærblanding til de øvrige ingredienser og ælt dejen grundigt sammen. Tilsæt evt. mere mel.
Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 time (til dobbelt størrelse).

Slå dejen ned og arbejd den sammen til en kugle. Lad den hvile endnu 3-4 minutter. Rul dejen ud til en plade på ca. 30 x 50 cm.


Pensling:
Rør ægge-penslingen sammen, og pensl dejen med æggeblandingen i et tyndt lag.

Fyld:
Ælt rørsukker og marcipan sammen. Tilsæt det bløde smør lidt ad gangen, og rør sirup og kanel i. Smør det ud på dejen.


Rul nu dejen sammen fra den smalle side til en pølse. Skær den ud i ca. 16 lige store stykker.



Læg dem op i en springform eller rund form på ca. 24 cm. De skal lægge relativt tæt på hinanden.
Dæk dem endnu en gang med et fugtigt klæde og lad dem hæve til ca. dobbelt størrelse. Pensl dem med ægge-blandingen fra før, og bag dem ved 230 grader i 4 minutter. Bag dem herefter ca. 10 minutter ved 200 grader. Lad den køle af inden glasur.


Glasur:
Bland alle ingredienserne og pynt kagen med glasur.



2 kommentarer:

  1. sikke en sød blog du har, har lige læst alle dine indlæg igennem :)
    er blevet fast læser.

    SvarSlet
  2. Mange tak :-) Sikke en sød kommetar... det betyder rigtig meget.

    SvarSlet