3 kager
10 g. mandler
4 æg
75 g. sukker
110 g. mel
Blåbærmousse:
100 g. blåbær
50 g. sukker
1 tsk. citronsaft
2 husblas
10 g. flormelis
20 g. past. æggehvide
125 g. piskefløde
Hyldeblomstmousse: (Fra www.himmelske-kager.blogspot.com)
2 husblas
1 past. helt æg
62 g. sukker
75 g. hyldeblomstsaft/sirup (koncentreret)
125 g. piskefløde
Pynt:
Frysetørret blåbær
Biscuitbund:
Skold, smut og hak mandlene fint. Smør en springform på 20 cm, og drys med mel.
Pisk æggene meget luftige med sukkeret i en skål. Sigt melet i en anden skål. Tilsæt mandlerne og sigt melet videre over i æggesnapsen. Vend det hele forsigtigt til dejen er ensartet. Hæld straks dejen ned i formen og bag den ved 180 grader i 20-30 minutter. Flæk kagen når den er kold, og udstik bunde med en moussering.
Blåbærmousse:
Varm blåbær sammen med sukker og citronsaft. Udblød husblas i rigeligt kold vand. Pres vandet fra, og smelt det i blåbærene. Blend det hele. Når pureen er 40-45 grader, piskes hviden stiv med flormelis og vendes i. Pisk fløden til skum, og vend også den i moussen.
Hyldeblomstmousse:
Udblød husblas i rigeligt koldt vand og pres vandet fra. Pisk sukker og æg meget stift. Varm hyldeblomstsaften let og og smid husblassen i, så den smelter. Hæld hyldeblomstsaften op til æggesnapsen og rør ved lav hastighed. Dæk massen til med film, så den ikke danner kondens. Og lad den stå natten over i køleskab.
Pisk fløden forholdsvis stiv. Pisk hyldeblomstmassen, og pisk fløden i.
Samling:
Placer en moussering på en tallerken med en plastikstrimmel indvendigt. Læg biscuitbunden i. Placer nu en moussering til, i en mindre strørrelse, med en plastikstrimmel.
Fordel blåbærmoussen i den mindste moussering. Stil den på køl i ca. 3 time. Stil den derefter i fryseren i 30 minutter. Fjern den mindste moussering og plastikstrimlen.
Fordel hyldeblomstmoussen og stil den på køl i 3 timer. Knus de frysetørret blåbær og drys det over kagens top og pynt med hele frysetørret blåbær. Fjern mousseringen og plastikstrimlen, voila!
Hvor er den fin og super ide med opbygningen af moussen!
SvarSletFantastisk opskrift. Jeg gangede opskriften op med tre og lavede en fødselsdagslagkage overtrukket med fondant og alle var vilde med den :) Er selv helt vild med hyldeblomst moussen!!
SvarSletDejligt du syntes om den. Om ikke så længe lægger jeg en anden udgave ud med netop hyldeblomstmousse og blåbærmousse :)
SvarSletDet vil jeg glæde mig til :)
SvarSletEj øv. Min bedre halvdel har nøddeallergi. Har du et forslag til en bund uden nødder eller kan jeg bare udelade nødderne?
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet