Viser opslag med etiketten hvid chokolade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hvid chokolade. Vis alle opslag

fredag den 1. februar 2013

Blondie med hindbær

ca. 16 stykker

Blondie med hindbær:
100 g. smør
200 g. hvid chokolade
50 g. selvhævende mel
150 g. mel
120 g. hindbær
110 g. sukker
2 æg
1 vaniljestang

Blondie med hindbær:
Beklæd en 20 x 20 cm. form med bagepapir og stil den til side. Smelt smør og hvid chokolade ved svag varme. Når det er smeltet tages det af varmen.
I en skål vendes selvhævende mel, mel og hindbær sammen. Stil den til side.
Tilsæt sukker til smør/chokolademassen, så det bliver ensartet, og tilsæt herefter æg og vaniljekorn. Til sidst tilsættes melblandingen og dejen kommes i bageformen og bages ved 170 grader i 25-30 minutter.



mandag den 21. januar 2013

Blondie med skumfiduser - Hvid brownie


Ca. 16 stykker

Blondie med skumfiduser:
100 g. smør
200 g. hvid chokolade
50 g. selvhævende mel
150 g. mel
100 g. hvid chokolade (hakket groft)
65 g. skumfiduser (skåret i mindre stykker)
110 g. sukker
2 æg
1 vaniljestang

Blondie med skumfiduser:
Beklæd en 20 x 20 cm. form med bagepapir og stil den til side. Smelt smør og hvid chokolade (200 g.) ved svag varme. Når det er smeltet tages det af varmen.
I en skål røres selvhævende mel, mel, hvid chokolade og skumfiduser sammen. Stil den til side.
Tilsæt sukker til smør/chokolademassen, så det bliver ensartet, og tilsæt herefter æg og vaniljekorn. Til sidst tilsættes melblandingen og dejen kommes i bageformen og bages ved 170 grader i 25-30 minutter.






mandag den 7. januar 2013

Hvid chokolade med hindbærfyld

24 stk.

Hindbærfyld:
80 g. hvid chokolade
80 g. hindbær
15 g. honning
10 g. smør
1,5 tsk frysetørret hinbær pulver

Hvid chokolade:
200 g. hvid chokolade

Hindbærfyld:
Bring langsomt hindbær og honning i kog. Hak chokoladen, og kom den i en skål.
Hæld hindbærmassen i chokoladen og rør. Køl massen ned til 40 grader og tilsæt smørret i små stykker. Tilsæt hindbærpulveret og afkøl massen.

Hvid chokolade:
Temperer eller smelt chokoladen. Hæld chokoladen i din chokolade form og hæld den ud igen (så du hermed danner en chokoladeskal). Man kan også pensle chokoladen i formen, hvis man ikke skal lave så mange. Men sørg for at gemme den chokolade du evt. "hælder ud", da den skal bruges senere.
Lad chokoladeskallen størkne og sprøjt hindbærfyld i hver skal. Tag den resterende chokolade som blev gemt og hæld over fyldet.
Lad chokoladerne størkne før du fjerner dem fra formen.



torsdag den 20. december 2012

Hvid chokolade med lakridssirup - Fyldte chokolader


14 chokolader

Hvid chokolade med lakridssirup:
150 g. hvid chokolade (Odense)
3,5 tsk. salt lakridssirup (Johan Bülow)
ca. 0,5 tsk. lakridspulver (Johan Bülow)

Hvid chokolade med lakridssirup:
Temperer eller smelt chokoladen. Hæld chokoladen i din chokolade form og hæld den ud igen (så du hermed danner en chokoladeskal). Man kan også pensle chokoladen i formen, hvis man ikke skal lave så mange. Men sørg for at gemme den chokolade du evt"hælder ud", da den skal bruges senere.
Lad chokoladeskallen størkne og hæld så 0,25 tsk. lakridssirup i hver skal. Tag den resterende chokolade som blev gemt og bland med lakridspulveret. Hæld nu chokoladen oven på siruppen, så chokoladen dækker siruppen.
Lad chokoladerne størkne før du fjerner dem fra formen.





onsdag den 29. august 2012

Bløde cookies med hvid chokolade & vanilje


ca. 24 cookies

Cookies:
100 g. hvid chokolade
1 vaniljestang
125 g. smør (stuetemperatur)
135 g. rørsukker
1 æg (stuetemperatur)
Lidt salt
180 g. mel
½ tsk. bagepulver

Cookies:
Hak chokoladen groft. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Rør smør, sukker og vanilje luftigt. Tilsæt æg og salt og rør godt. Sigt mel og bagepulver i dejen, og vend chokoladen i. Placer dem på to bageplader, og lav 24 cookies. Brug evt. en isscooper så de bliver lige store. Tryk dem let flade. Bag dem ved 180 i ca. 7-9 minutter, indtil kanten er lysebrun.








onsdag den 28. marts 2012

Lakridsflødeboller med hvid chokolade og havtorn


Flødeboller:
200 g. marcipan
60 g. vand
150 g. sukker
80 g. glucose
1 stang vanilje
100 g. past. æggehvider
2 spsk. sukker
5 tsk. salt lakridssirup
300-400 g. hvid chokolade (til overtræk)
5 g. knust frysetørret havtorn til pynt

Flødeboller:
Rul marcipanen ud i den tykkelse du ønsker til dine bunde, på et stykke bagepapir. Det er lettere at bruge bagepapir under så det ikke klister fast til bordet. Hvis bagepapiret glider på bordet, så læg en fugtig klud under. Brug en rund udstikker og bag de runde marcipanbunde ved 180 grader i ca. 5 minutter til de er gyldne i kanten. Mine bunde er 5 cm, og jeg fik 20 bunde.



Kog vand, sukker, glucose og vaniljekorn uden låg - indtil massen når en temperatur på 117 grader. Brug et stegetermometer.
Pisk æggehviderne næsten stive med 2 spsk. sukker. Hæld sukkermassen i en tynd stråle i æggehvidemassen, mens du stadig pisker. Det er en bonus at bruge en køkkenmaskine ved denne proces. Pisk videre i ca. 8 minutter så den bliver endnu mere fast og cremet.

Sukkermassen hældes i æggehviderne
Sådan ser den ud når den er færdig.

Tilsæt lakridssirup, og rør det ud i cremen.


Fyld massen i en sprøjtepose med en stor rund tylle. Sprøjt massen ud på de kolde marcipanbunde. Sprøjt ud i midten og løft den langsomt op.


Lad flødebollerne "sætte sig" ved stuetemperatur i ca. 4 timer. Knus de frysetørrede havtorn imens.

Frysetørret havtorn

Temperer chokoladen og hæld den over flødebollerne. Man kan både pensle chokoladen på og hælde den på. Jeg placerede flødebollen på en paletkniv med huller i, hældte den på, og lod dem dryppe af på en rist, så den overskydende chokolade dryppede af. Pynt omgående med havtorn, så chokolade ikke når at stivne.





fredag den 9. marts 2012

Hvid chokolademousse med lakrids


Lakridsganache:
85 g. hvid chokolade
85 g. piskefløde
10 g. smør
1 tsk (med top) lakridspulver

Hvid chokolademousse:
200 g. hvid chokolade
5 dl. piskefløde
120 g. past. æggeblomme
60 g. sukker

Pynt:
Knuste Oreo kiks

Lakridsganache:

Hak chokoladen og hæld det i en skål. Bring fløden i kog og hæld fløden over den hakkede chokolade. Rør rundt indtil det er en ensartet masse. Tilsæt smøret og rør igen indtil massen er ens. Tilsæt til sidst lakridspulveret og rør. Anret i glas (jeg har brugt cocktailglas).


Hvid chokolademousse:
Smelt chokoladen over vandbad. Pisk fløden til en let og cremet konsistens. Det er vigtigt at fløden kun piskes let. Pisk æggeblommer og sukker til en æggesnaps. Bland chokolade og æggesnaps, og vend flødeskummet i lidt ad gangen. Ved at man blot vender det i, bevarer man luften i skummet.


Hæld moussen i glas og sæt den på køl. Pynt til sidst med knuste Oreos.





torsdag den 8. marts 2012

Hindbær-marcipan cupcakes


Cupcakes:
2 æg
100 g. rørsukker
15 g. vaniljesukker
120 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 dl. mælk
25 g. smør
50 g. revet marcipan
Hindbær (så mange du har lyst til)

Hvid chokolade-hindbærcreme:
1 dl. piskefløde
200 g. hvid chokolade
1 dl. mosede hindbær

Hvid chokolade-hindbærcreme:
Hak chokoladen fint. Bring fløden i kog og smelt chokoladen i den varme fløde. Stil cremen på køl (gerne natten over). Når cremen er blevet godt kold, piskes cremen. Tilsæt til slut mosede hindbær og pisk cremen igennem.

Cupcakes:
Pisk æg, sukker og og vaniljesukker tykt og skummende (jeg har brugt min yndlings fra Urtekram).


Bland mel og bagepulver og sigt det ned i æggemassen. Lun mælk og smør, og vend det i dejen. Riv marcipanen og vend det i dejen. Fyld dejen i formene og pres hindbær ned i dejen. Bag kagerne ved 180 grader i 12-15 minutter til de er gyldne. Lad kagerne køle af inden du pynter dem.


Pynt kagerne med cremen når de er afkølet.