Viser opslag med etiketten nougat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nougat. Vis alle opslag

torsdag den 13. december 2012

Marcipankiks med nougatcreme - Odense Marcipan


Igår kom der en pakke fra Odense Marcipan... Yay!! Det er altid en fornøjelse at modtage deres lækkerier. De var så søde at sende marcipan, nougat, chokolade og udstikkere - til julens bagerier. De havde også sendt en lille bog med nemme juleopskrifter, som jeg straks blev inspireret af.
Til nytår vil jeg helt klart lave kransekage af de lækre ingredienser. Jeg besluttede mig for at lave nogle lækre marcipankiks med nougatcreme som passer perfekt til julen.

12 "sandwich" kiks

Marcipankiks:
300 g. marcipan (Odense)

Nougatcreme:
2 dl. piskefløde
1,5 husblas
150 g. nougat (Odense)

Marcipankiks:
Rul marcipanen ud i ½ cm. tykkelse på et stykke bagepapir. Det er lettere at bruge bagepapir under så det ikke klister fast til bordet. Hvis bagepapiret glider på bordet, så læg en fugtig klud under. Udstik 24  kiks på ca. 5 cm. og bag kiksene ved 180 grader i ca. 5-7 minutter til de er gyldne i kanten. Lad kiksene afkøle.

Nougatcreme:
Udblød husblassen. Varm fløden, og skær imens nougaten ud i mindre stykker og læg det op i en skål. Når fløden næsten koger hældes den over nougaten og til sidst tilsættes den vredet husblas. Stil cremen på køl og dæk den til med husholdningsfilm. Lad den gerne stå natten over. Når cremen har sat sig, piskes den let op og spredes mellem kiksene. Pynt evt. med hakket mandler.








lørdag den 24. marts 2012

Triple mousse cake

12-15 portioner
Kagebund:
3 æg
150 g. rørsukker
1,5 spsk. vaniljesukker
150 g. mel
1,5 tsk. bagepulver
1,5 dl. mælk
40 g. smør
Mørk chokolademousse:
4 husblas
130 g. mælk
200 g. chokolade (55%)
3 dl. fløde

Nougatmousse:
4 husblas
130 g. mælk
200 g. nougat
2,5 dl. fløde

Hvid chokolademousse:
4 husblas
130 g. mælk
200 g. hvid chokolade
2,5 dl. fløde

Pynt:
Frysetørrede hindbær

Kagebund:
Pisk æg, rørsukker og vaniljesukker tykt og skummende. Bland mel og bagepulver sammen og sigt det ned i massen. Vend det forsigtigt sammen med en dejskraber. Varm mælken med smørret og vend det i massen til sidst.
Beklæd en firkantet bageform med bagepapir og hæld dejen ned i. Bag bunden ved 180 grader i 15 minutter, eller indtil den er gylden og ikke giver for meget efter.
Når den er afkølet, stikker du bunden ud med mousseringe. Herefter beklæder du mousseringene med plastikchartek (som billedet nedenfor), og de er nu klar til selve moussen.

Mousse:
Start med den mørke chokolademousse. Herefter nougatmousse og til sidst den hvide chokolademousse. Fremgangsmåden er den samme. Lad hver mousse stå i køleskabet og sætte sig i en times tid.
Opblød husblas i rigeligt koldt vand. Kog mælken op og tilsæt den opblødte husblas, mens mælken er varm. Hak chokoladen (eller nougat/hvid chokolade) i mindre stykker og kom den i en skål og hæld ca. 1/3 af den varme væske over. Pisk, til blandingen er glat, skinnende og elastisk. Tilsæt resten af mælken, mens der piskes til konsistensen er den samme.
Pisk fløden let, og når chokolade-blandingen er nået ned på 35-45 grader tilsættes fløden. Fordel moussen, og sæt det på køl.
Pynt til sidst med frysetørrede hindbær, eller hvad du har lyst til.


lørdag den 17. marts 2012

Brownie med nougatmousse


Brownie:
250 g. smør
250 g. mørk chokolade
5 æg
400 g. sukker
½ vaniljestang
200 g. hvedemel
1 tsk. salt

Nøddenougat:
100 g. nougat
100 g. hasselnødder (eller andre nødder)

Nougatmousse:
4 blade husblas
125 ml. mælk
190 g. nougat
250 ml. fløde
Pynt:
Chokoladestrimler
Chokoladekugler rullet i hakket hvid chokolade

Brownie:
Smelt smør og chokolade ved svag varme i en gryde. Imens piskes æg, sukker og vaniljekorn med et piskeris. Mel og salt blandes i en anden skål. Lad den smeltede smør og chokolade køle af. Pisk æggemassen og chokolademassen sammen. Vend til sidst mel/salt i dejen. Fordel dejen i en form beklædt med bagepapir, og bag kagen ved 180 grader i ca. 30 minutter. (Den er færdig når toppen begynder at ligne marengs og sprækker). Lad den køle af.

Nøddenougat:
Hak nødderne groft. Smelt nougat sammen med nødderne. Fordel massen på brownie-bunden. Lad den køle af.

Den færdige nøddenougat

Nougatmousse:
Opblød husblas i rigeligt koldt vand. Kog mælken op og tilsæt den opblødte husblas, mens mælken er varm. Skær nougaten i mindre stykker og kom den i en skål og hæld ca. 1/3 af den varme væske over.
Nougat

Pisk, til blandingen er glat, skinnende og elastisk. Tilsæt resten af mælken, mens der piskes til konsistensen er den samme.
Pisk fløden let, og når nougat-blandingen er nået ned på 35-45 grader tilsættes fløden. Hæld moussen oven på kagen, og stil den i køleskab. Pynt til sidst kagen med chokoladestrimler og chokoladekugler.