torsdag den 30. maj 2013

Små rabarbertærter med vaniljecreme

 
6 små tærter eller 1 stor tærte
 
Rabarber:
500 g. rabarber
110 g. sukker
 
Mørdej:
300 g. hvedemel
150 g. smør, stuetemperatur
100 g. flormelis
1 æg
 
Vaniljecreme:
2,5 dl. sødmælk
2 æg
1 æggeblomme
90 g. sukker
½ vaniljestang
30 g. maizena majsstivelse
75 g. smør
 
Rabarber:
Skær rabarberne i mindre stykker, vend dem med sukker og læg dem i et ovnfastfad. Bag dem ved 160 grader i ca. 30 minutter (indtil de er møre og sukkeret er opløst).
Lad rabarberne køle af i fadet, og stil gerne fadet i køleskab natten over.
 
Mørdej:
Ælt alle ingredienser sammen, og undgå at "overælte" den. Læg den på køl ½ time, og rul den derefter ud. Læg mørdejen i 6 små  tærteforme og "blindbag" den ved 200 grader i ca. 10 minutter. Fjern så bagepapir og "bagekugler" og bag dem almindeligt i 10 minutter. Lad dem køle af.
 
Vaniljecreme:
Varm mælken op i en gryde, og tag den af varmen når den koger. I en skål piskes æg, æggeblommer, sukker, vaniljekorn og maizena. Tilsæt den varme mælk, og passér cremen gennem en sigte. Hæld cremen tilbage i gryden, og varm cremen op ved medium varme. Rør konstant i cremen og tag den af varmen når den bliver tyk. Tilsæt nu smørret og rør det ud i cremen. Læg husholdningsfilm helt tæt på cremen, så den ikke danner kondens, og stil den på køl.
 
Samling:
Hæld den kolde vaniljecreme i mørdejsskallerne og pynt på toppen med rabarberstykker.
 









 

mandag den 27. maj 2013

Brownie, rabarbermousse og danske jordbær


ca. 8 små kager

Brownie:
125 g. smør
125 g. god chokolade (55 % ca.)
2,5 æg
200 g. sukker
1/4 vaniljestang
100 g. hvedemel
½ tsk. salt

Rabarbermousse:
500 g. rabarber
200 g. sukker
½ dl. vand
6 husblas
30 g. flormelis
55 g. past. æggehvide
3,75 dl. piskefløde

Pynt:
250 g. danske jordbær

Brownie:
Knæk chokoladen i mindre stykker. Smelt smør og chokolade ved svag varme i en gryde. Imens piskes æg, sukker og vaniljekorn med et piskeris til en æggesnaps. Bland mel og salt i en anden skål. Lad den smeltede smør og chokolade køle lidt af. Pisk æggesnapsen og chokolademassen sammen. Sigt til sidst mel/salt i dejen, og vend det forsigtigt. Fordel dejen i en form beklædt med bagepapir, og bag kagen ved 180 grader i ca. 30 minutter. (Den er færdig når toppen begynder at ligne marengs og sprækker). Lad den køle af. Udstik de små browniebunde, og

Rabarbermousse:
Skyl og skær rabarberne ud i mindre stykker. Kog dem let møre med sukker og vand, og tag gryden af varmen. Tilsæt husblas og blend det så det bliver til puré. Hæld pureén op i en skål. Pisk æggehviderne stive med flormelis, og vend det i pureen. Pisk fløden til skum, og vend den i. Saml nu de små kager.

Samling:
Placer en moussering på en tallerken/fad med en plastikstrimmel indvendigt. Læg browniebunden i. Fordel rabarbermousse ovenpå. Stil på køl i mindst 3-4 timer. Fjern herefter plaststrimlen, og pynt med søde, friske, danske jordbær.








fredag den 24. maj 2013

Rabarbersorbet

ca. ½ liter sorbet

Rabarbersorbet:
500 g. rabarber
1 vaniljestang
3 dl. vand
175 g. sukker
½ citron (saften heraf)
2 spsk. past. æggehvide

Rabarbersorbet:
Skær rabarberne i mindre stykker, læg dem i en gryde sammen med vaniljekorn, den tomme vaniljestang, vand, sukker og citronsaft. Kog det til rabarberne er møre og sukkeret er opløst. Skum af undervejs (hvis det er nødvendigt).
Tag gryden af varmen, fjern vaniljestangen og blend rabarberblandingen. Hæld blandingen igennem en sigte og afkøl den helt.
Tilsæt æggehvide til rabarberblandingen og kør den på en ismaskine så det bliver sorbet.








mandag den 20. maj 2013

Mandelkage med rabarberkompot og marengs


10 personer ca.

Mandelkage:
225g. rørsukker
150 g. smør, stuetemperatur
4 æg, stuetemperatur
1 tsk. mandelessens
75 g. hvedemel
1 3/4 tsk. bagepulver
125 g. kværnede mandler

Rabarberkompot:
750 g. rabarber
½ vaniljestang
150 g. sukker

Marengs:
4 æggehvider
200 g. sukker
2 spsk. flormelis

Mandelkage:
Rør alle ingredienser sammen, og hæld dejen i en springform. Bag kagen ved 180 grader i ca. 40 minutter. Lad kagen køle let af.

Rabarberkompot:
Tænd ovnen på 175 grader. Skær rabarber i mindre stykker og læg dem i et ovnfast fad. Flæk vaniljestangen og bland kornene med sukker. Vend sukkeret med rabarberne, så de er dækket af sukker. Læg den tomme vaniljestang i fadet og bag rabarberne i 15-20 minutter - eller til de er møre. Lad rabarberne kølelet af. Sigt rabarberne, så væden ikke kommer med, og fordel rabarberstykkerne ovenpå mandelkagen.

Marengs:
Pisk æggehviderne næsten stive, og tilsæt herefter gradvist sukkeret. Til sidst tilsættes flormelis, og marengsen hældes i en sprøjtepose og sprøjtes ud ovenpå rabarberkompotten. Bag kagen igen ved 175 grader i ca. 15 minutter, så marengstoppen bliver gylden og sprød.







fredag den 17. maj 2013

Kold rabarbersuppe


1 portion

Kold rabarbersuppe:
750 g. rabarber
½ vaniljestang
150 g. sukker

Kold rabarbersuppe:
Tænd ovnen på 175 grader. Skær rabarber i mindre stykker og læg dem i et ovnfast fad. Flæk vaniljestangen og bland kornene med sukker. Vend sukkeret med rabarberne, så de er dækket af sukker. Læg den tomme vaniljestang i fadet og bag rabarberne i 15-20 minutter - eller til de er møre.
Lad rabarberne køle af i fadet, og sigt herefter saften (brug evt. rabarberstykkerne i en kage eller trifli). Stil saften i køleskab. Server evt. suppen med rabarbermarengs og pynt med tynde skiver rabarber




søndag den 12. maj 2013

Rababercrumble


3-4 personer

Rabarbercrumble:
250 g. rabarber, i mindre stykke
85 g. sukker
40 g. havregryn
40 g. rørsukker
30 g. mel
40 g. smør, i tern

Rabarbercrumble:
Skær rabarber i mindre stykker, og vend dem i sukker. Fordel dem i små forme.
Smuldr havdregryn, rørsukker, mel og smør - så det ligner kagekrummer - og fordel denne crumble ovenpå rabarberne. Bag dem i 30 minutter ved 190 grader.





torsdag den 9. maj 2013

Rabarbermarengs


40 stk. 

Rabarbermarengs:
75 g. æggehvide
75 g. sukker
75 g. flormelis
1 dl. rabarbersaft (se min rabarbersaft opskrift her)
Evt. lyserød pastafarve
Frysetørret rabarber til drys

Rabarbermarengs:
Start med at reducere rabarbersaften. Pisk æggehviden halvstiv, og tilsæt sukker. Når massen er næsten stiv tilsættes flormelis så den bliver sej og blank. Tilsæt den reducerede rabarbersaft og evt. lyserød pastafarve. Hæld massen i en sprøjtepose, sprøjt marengs ud. Jeg har brugt en stjernetylle. Drys med frysetørret rabarber. Bag dem ved 120 grader i ca. 35 min