Viser opslag med etiketten flødekarameller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten flødekarameller. Vis alle opslag

søndag den 25. november 2012

Saltkarameller

20-25 saltkarameller

Saltkarameller:
250 g. sukker
2,5 dl. piskefløde
1 vaniljestang
25 g. smør
3 tsk. salt (fx. Læsø)

Saltkarameller:
Smelt 1/3 af sukkeret. Tilsæt smør, og hæld derefter fløde i lidt ad gangen. Hvis man hælder for meget i størkner karamelmassen, og man må begynde forfra. Tilsæt resten af sukkeret og vaniljekornene, og lad det koge i nogle minutter. Tilsæt til sidst salt. Tag karamelmassen af varmen når det måler 125-126 grader. Stil det køligt. Når karamellen er aflølet drysser man lidt salt på toppen og derefter skærer man det i mindre stykker.





torsdag den 22. november 2012

Snickers kugler - Karamelkugler med chokolade og peanuts


ca. 30 kugler

Karamel:
125 gram sukker
1,25 dl piskefløde
½ stang vanillekorn
12  gram smør
1 knsp salt

Chokoladeovertræk:
200 g. lys chokolade

Hakket peanuts:
75 g. saltet peanuts (hakket)
75 g. usaltet peanuts (hakket)

Karamel:
Start med at lave karamelmassen. Smelt 1/3 af sukkeret. Tilsæt smør, og hæld derefter fløde i lidt ad gangen. Hvis man hælder for meget i størkner karamelmassen, og man må begynde forfra. Tilsæt resten af sukkeret og vaniljekornene, og lad det koge i nogle minutter. Tilsæt til sidst salt. Tag karamelmassen af varmen når det måler 125-126 grader. Stil det køligt. Når karamellen er aflølet skærer man det i mindre stykker og ruller dem til kugler. Hak begge typer peanuts og bland det sammen. Dyp karamelkuglerne i smeltet chokolade og rul dem i de hakkede peanuts. Stil dem på køl.


tirsdag den 6. marts 2012

Flødekarameller del 2


Flødekarameller...Mmm...! Flødekarameller dyppet i chokolade... dobbelt mmm.....!
Jeg har brugt min tidligere opskrift på flødekarameller, skåret dem i firkanter, og rullet dem runde med mine hænder. Herefter har jeg tempereret chokoladen og dyppet dem i chokoladen. Voila

mandag den 5. marts 2012

Flødekarameller


Flødekarameller:
250 gram sukker
2 ½ dl piskefløde
1 stang vaniljekorn (kan undværes)
25 gram smør
1 knsp salt

Flødekarameller:
Smelt halvdelen af sukkeret i en gryde ved middel varme. Lad det blive gyldent.













Tilsæt herefter smørret og rør det godt ud i sukkeret.






Hæld langsomt fløden i, så sukkeret ikke størkner, vær forberedt på det kan bruse op.


Tilsæt nu den anden halvdel sukker, vaniljekorn og salt, og lad det koge ca. 10 minutter. Kog indtil boblerne begynder at hænge sammen og massen bliver tydeligt grødet i konsistensen.
Benyt et stegetermometer. Ved 125 grader bliver karamellerne bløde og fudge-agtige og ved 130 grader bliver de relativt hårde. Hold øje med hvor mange grader karamelmassen har.

Hæld massen ud i en form beklædt med bagepapir, hvor den kan køle af. Når karamellerne er helt kolde, kan de skæres ud