mandag den 25. februar 2013

Bloggen 1 år: Blåbær- hyldeblomstmousse konfektkage


Bloggen fejrer 1 års fødselsdag i dag, og det skal da fejres med denne festlige kage. Mange tak til alle jer der kigger med, viser interesse, kommenterer og ikke mindst afprøver bloggens opskrifter. Det gør mig noget så glad. God mandag!

20 cm springform (10 personer ca.)

Konfektkage:
200 g. marcipan
150 g. smør
1 æg
175 g. sukker
150 g. mel
1 tsk. bagepulver

Blåbærmousse:
200 g. blåbær
100 g. sukker
2 tsk. citronsaft
4 husblas
20 g. flormelis
40 g. past. æggehvide
2,5 dl. piskefløde

Hyldeblomstmousse:
4 husblas
2 past. hele æg
125 g. sukker
1,5 dl. hyldeblomstsaft/sirup (koncentreret)
2,5 dl. piskefløde

Lagkagebund:
2 købte lagkagebunde

Overtræksmarcipan:
300 g. marcipan
150 g. flormelis
37 g. glucosesirup

Konfektkage:
Rør marcipan og smør sammen. Tilsæt ægget, sammen med sukker. Bland mel og bagepulver i en skål og rør det i. Bred dejen ud i en form med bagepapir, og bag den i ca. 20 minutter ved 180 grader. Lad kagen køle af.

Blåbærmousse:
Varm blåbær sammen med sukker og citronsaft. Udblød husblas i rigeligt kold vand. Pres vandet fra, og smelt det i blåbærrene. Blend det hele. Når pureen er 40-45 grader, piskes æggehviden stiv med flormelis og vendes i. Pisk fløden til skum, og vend også den i moussen.

Hyldeblomstmousse:
Udblød husblas i rigeligt koldt vand og pres vandet fra. Pisk sukker og æg meget stift. Varm hyldeblomstsaften let og og smid husblassen i, så den smelter. Hæld hyldeblomstsaften op til æggesnapsen og rør ved lav hastighed. Dæk massen til med film, så den ikke danner kondens. Og lad den stå natten over i køleskab.
Pisk fløden forholdsvis stiv. Pisk hyldeblomstmassen, og pisk fløden i.

Overtræksmarcipan:
Marcipan, flormelis og glucose røres sammen. Ælt det hele sammen. Rul den ud og skær kanterne af så den passer til din kage både i højden og længden.

Samling:
Læg konfektkagen nederst i en springform. Spred blåbærmoussen ud på kagen i et godt lag. Læg en lagkagebund ovenpå. Spred hyldeblomstmoussen ud på lagkagebunden i et godt lag og læg til sidst den anden lagkagebund ovenpå. Stil den på køl, gerne til dagen efter.
Fjern springformen og smør evt. et tyndt lag flødeskum på lagkagebundens top og kagens sider (så overtræksmarcipanen sidder bedre fast.)
Rul overtræksmarcipanen på kagens sider, og pynt til sidst med friske blåbær på toppen.









torsdag den 21. februar 2013

Donuts med hindbærglasur

ca. 12 stk.

Donut dej:
3/4 kop mælk
3 spsk. smør
3 1/4 kop mel
1/3 kop sukker
½ tsk. salt
2,5 tsk. tørgær
2 store æg
1 tsk. vanilje ekstrakt
 
Hindbærglasur:
2,5 dl. flormelis
2 spsk. frysetørret hindbærpulver
Lidt vand

Donut dej:
Varm smør og mælk (det skal ikke koge). Fjern gryden fra varmen.
Rør 2,5 kop mel, sukker, salt og gær sammen på en køkkenmaskine ved lavt tempo. Hæld smør/mælk i lidt ad gangen. Rør ved medium tempo i 2 minutter. Tilsæt æg og vanilje, og rør ved medium tempo i 2 minutter. Tilsæt det resterende mel og rør i 1 minut. Sæt dejen til hævning i 45 minutter med et klæde over.
Når dejen har hævet rulles den ud med en højde på ca. 1 cm. Brug to udstikkere til at stikke dem ud med. En stor udstikker på 9 cm. i diameter og en lille på 2,5 cm. i diameter.
Lad dem efterhæve i 30 minutter med et klæde over. Varm olien op, og frituresteg dine donuts. De skal være let gyldne. Lad dem afkøle.

Hindbærglasur:
Bland ingredienserne og dyp dine donuts  i glasuren. Pynt med krymmel.



torsdag den 14. februar 2013

Mosters skønne boller - Boller med creme, mazarinmasse og glasur



Disse boller er ren nostalgi. Jeg er vokset op med at min moster ofte lavede disse skønner bolle, og alle i familien spiste dem med stor glæde. Jeg har dog valgt at lave dem ekstra syndige og tilsætte lidt mazarinmasse. Så hvis du er til boller med dejlig (meget) creme og snask i, så er disse lige sagen.

16 stk.

Boller:
25 g. gær
1 1/4 dl. mælk
1 æg
1 tsk. salt
50 g. sukker
175 g. smør
ca. 280 g. mel

Creme:
2 dl. sødmælk
1 tsk. vaniljesukker
3 æggeblommer
25 g. sukker
1 tsk. maizenamel

Mazarinmasse:
60 g. marcipan
60 g. sukker
60 g. smør (stuetemperatur)
1 æg (stuetemperatur)
15 g. mel

Boller:
Lun mælken ved svag varme. Smuldr gær ned i en stor skål, og hæld den lune mælk heri. Rør så gæren bliver opløst. Tilsæt æg, salt, sukker og smør. Tilsæt til sidst mel (lidt ad gangen), og tilsæt kun mel til dejen er lind - ellers bliver dejen for tør. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

Creme:
Start med at bringe mælken i kog. Pisk æggeblommer med vaniljesukker, sukker og maizenamel. Hæld den kogende mælk over i "æggemassen" og pisk. Kom cremen tilbage i gryden og varm den igennem til temperaturen er lige under kogepunktet, og pisk den igennem indtil cremen tykner. Køl cremen af i køleskabet.

Mazarinmasse:
Rør alle ingredienser sammen, og rør kun til det har samlet sig. Stil massen i køleskab i en ½ time.

Samling:
Rul dejen ud i en firkant og skær 16 firkanter. Tag en firkant og smør mazarinmassen ud først og fyld herefter 1 tsk creme ovenpå og luk de fire kanter ind over hinanden. Luk igen de nu nye dannede fire kanter - så cremen lukkes inde og det ligner en rund bolle. Lad bollerne efterhæve i 10-15 minutter. Bag bollerne på næstnederste rille ved 200 grader i ca. 10 minutter. Køl bollerne af og pynt dem med chokoladeglasur og evt. hvide chokoladespåner som jeg har gjort.




fredag den 8. februar 2013

Twisted Donuts





ca. 12 stk.


Donut dej:
3/4 kop mælk
3 spsk. smør
3 1/4 kop mel
1/3 kop sukker
½ tsk. salt
2,5 tsk. tørgær
2 store æg
1 tsk. vanilje ekstrakt
 
Donut dej:
Varm smør og mælk (det skal ikke koge). Fjern gryden fra varmen.
Rør 2,5 kop mel, sukker, salt og gær sammen på en køkkenmaskine ved lavt tempo. Hæld smør/mælk i lidt ad gangen. Rør ved medium tempo i 2 minutter. Tilsæt æg og vanilje, og rør ved medium tempo i 2 minutter. Tilsæt det resterende mel og rør i 1 minut. Sæt dejen til hævning i 45 minutter med et klæde over.
Når dejen har hævet, deles den op i 12 lige store dele (afhængig af hvor store man kan lide dem). Rul delene ud til pølser, og sno pølsen om sig selv.
Lad dem efterhæve i 30 minutter med et klæde over. Varm olien op, og frituresteg dine twisted donuts. De skal være let gyldne. Drys flormelis over og spis dem.
 


 

fredag den 1. februar 2013

Blondie med hindbær

ca. 16 stykker

Blondie med hindbær:
100 g. smør
200 g. hvid chokolade
50 g. selvhævende mel
150 g. mel
120 g. hindbær
110 g. sukker
2 æg
1 vaniljestang

Blondie med hindbær:
Beklæd en 20 x 20 cm. form med bagepapir og stil den til side. Smelt smør og hvid chokolade ved svag varme. Når det er smeltet tages det af varmen.
I en skål vendes selvhævende mel, mel og hindbær sammen. Stil den til side.
Tilsæt sukker til smør/chokolademassen, så det bliver ensartet, og tilsæt herefter æg og vaniljekorn. Til sidst tilsættes melblandingen og dejen kommes i bageformen og bages ved 170 grader i 25-30 minutter.