fredag den 5. oktober 2012
Alfons Åberg's Farmor's småkager
Åh ja! Jeg var stor fan af Alsons Åberg for 20 år siden (og er det egentlig stadigvæk!). Det er sådan nogle hyggelige bøger. En af mine yndlingsbøger er den, hvor han er på besøg hos sin farmor sammen med sine fætre - men er alt alt for lille til at spille kort. Så derfor får han fat i kagedåsen (med alle de lækre vaniljesmåkager med syltetøj) og spiser alle kagerne mens de andre spiller kort.
Jeg ELSKER ELSKER disse vaniljesmåkager med hindbærsyltetøj i midten, de er simpelthen så lækre. Det bedste ved dem er den bagte hindbærsyltetøj.
25-30 småkager
Alfons Åberg's Farmor's småkager:
1 vaniljestang
200 g. smør (stuetemperatur)
180 g. sukker
1 æg
250 g. hvedemel
75 g. mandler - blendet til mandelmel
3-4 spsk. hindbærsyltetøj
Alfons Åberg's Farmor's småkager:
Vaniljekornene skrabes ud og mases med lidt af sukker. Vaniljesukker, sukker og det stuetempererede smør røres sammen. Rør ægget med i og tilsæt slutteligt mandelmel og hvedemel.
Dejen kommes i en stofsprøjtepose med en stjerne tyl & sprøjtes ud i "kranse". Tryk forsigtigt en lille fordybning i kagerne så der er plads til syltetøj. Fordel syltetøjet i de små fordybninger på småkagerne. Bag kagerne ved 200 grader i ca. 8-10 minutter. Lad småkagerne afkøle på en rist og læg dem derefter ned i en kagedåse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
De ser super fine ud :-)
SvarSletMå prøves
Mange tak, gør det :-)
SvarSletHehe, sådan søs ;)
SvarSletDe ser rigtig gode ud! De hedder faktisk rigtig hindbærrosetter! :-)
SvarSletwww.johanneblog.dk
Tak... ok, det vidste jeg ikke - men for mig er det stadig Alfons Åberg småkager hehe :-)
SvarSlet