Bloggen fejrer 1 års fødselsdag i dag, og det skal da fejres med denne festlige kage. Mange tak til alle jer der kigger med, viser interesse, kommenterer og ikke mindst afprøver bloggens opskrifter. Det gør mig noget så glad. God mandag!
20 cm springform (10 personer ca.)
Konfektkage:
200 g. marcipan
150 g. smør
1 æg
175 g. sukker
150 g. mel
1 tsk. bagepulver
Blåbærmousse:
200 g. blåbær
100 g. sukker
2 tsk. citronsaft
4 husblas
20 g. flormelis
40 g. past. æggehvide
2,5 dl. piskefløde
Hyldeblomstmousse:
4 husblas
2 past. hele æg
125 g. sukker
1,5 dl. hyldeblomstsaft/sirup (koncentreret)
2,5 dl. piskefløde
Lagkagebund:
2 købte lagkagebunde
Overtræksmarcipan:
300 g. marcipan
150 g. flormelis
37 g. glucosesirup
Konfektkage:
Rør marcipan og smør sammen. Tilsæt ægget, sammen med sukker. Bland mel og bagepulver i en skål og rør det i. Bred dejen ud i en form med bagepapir, og bag den i ca. 20 minutter ved 180 grader. Lad kagen køle af.
Blåbærmousse:
Varm blåbær sammen med sukker og citronsaft. Udblød husblas i rigeligt kold vand. Pres vandet fra, og smelt det i blåbærrene. Blend det hele. Når pureen er 40-45 grader, piskes æggehviden stiv med flormelis og vendes i. Pisk fløden til skum, og vend også den i moussen.
Hyldeblomstmousse:
Udblød husblas i
rigeligt koldt vand og pres vandet fra. Pisk sukker og æg meget stift. Varm
hyldeblomstsaften let og og smid husblassen i, så den smelter. Hæld
hyldeblomstsaften op til æggesnapsen og rør ved lav hastighed. Dæk massen til
med film, så den ikke danner kondens. Og lad den stå natten over i
køleskab.
Pisk fløden
forholdsvis stiv. Pisk hyldeblomstmassen, og pisk fløden i.
Overtræksmarcipan:
Marcipan, flormelis og glucose røres sammen. Ælt det hele sammen. Rul den ud og skær kanterne af så den passer til din kage både i højden og længden.
Samling:
Læg konfektkagen nederst i en springform. Spred blåbærmoussen ud på kagen i et godt lag. Læg en lagkagebund ovenpå. Spred hyldeblomstmoussen ud på lagkagebunden i et godt lag og læg til sidst den anden lagkagebund ovenpå. Stil den på køl, gerne til dagen efter.
Fjern springformen og smør evt. et tyndt lag flødeskum på lagkagebundens top og kagens sider (så overtræksmarcipanen sidder bedre fast.)
Rul overtræksmarcipanen på kagens sider, og pynt til sidst med friske blåbær på toppen.
Mmm, hvor ser det spændende ud! Jeg vil lade mig inspirere til en liiidt anden kage. Måske jeg skulle lave et blogindlæg ud af det :)
SvarSletSommerhilsner Ina
inaina.dk
Hvis du vil se hvad jeg blev inspireret til: http://inaina.dk/2013/08/fodselsdagskage/ :)
SvarSlet