torsdag den 12. april 2012

Makron cupcakes


Ca. 15 cupcakes.

Cupcakes:
3 æg.
300 g. sukker
125 g. mel
125g. smeltet smør
50 g. hakket mandler
125 g. knuste makroner
1/4 tsk. mandelessens

Pynt:
Nutella (gerne hjemmelavet chokoladesmørepålæg)
Frysetørret jordbær


Cupcakes:
Æg og sukker piskes luftigt og hvidt. Sigt melet i og vend det forsigtigt. Makroner knuses og vendes i dejen. Smelt smørret, og kom det i dejen når det er lunt. Hak mandlerne og kom dem i dejen sammen med mandelessensen. Fordel dem i muffinforme, og bag em ved 180 grader i 15-20 minutter.
Fif: De er ved at være færdige når midten af kagen begynder at "falde sammen".
Pynt:
Pynt med nutella og frysetørrede jordbær. Men flødeskum og friske bær ville i den grad også klæde kagerne <3




50 g. hakkede mandler
50 g. hakket chokolade
æg og sukker blandes, mel blandes i, makroner smuldres og hældes i. Margarinen smeltes og kommes i, må gerne kommes i varm. Til slut tilsættes evt chokolade og nødder og lidt mandelessens. Bagesi oven 180 grader i ca 17 min.

mandag den 9. april 2012

Hindbær lagkage

Marcipanbund:
100 g. marcipan
75 g. smør
½ æg
85 g. sukker
75 g. mel
½ tsk. bagepulver

Genoisebund:
5 æg
155 g. sukker
1 vaniljestang
50 g. smør
155 g. hvedemel
Lidt smør og mel til formen

Fyld 1 (Syltetøj):
5-6 spsk. hindbærsyltetøj (gerne hjemmelavet)

Fyld 2 (Hindbærmousse):
200 g. frosne hindbær
100 g. sukker
Saft af 1 citron
4 blade husblas
20 g. flormelis
1 æggehvide (past.)
2½ dl. piskefløde

Fyld 3 (Guf med makroner):
50 g. vand
120 g. sukker
64 g. glucose
½ vaniljestang
2 æggehvider (past.)
2 spsk sukker
ca. 100 g. knuste makroner

Overtræksmarcipan:
200 g. marcipan
100 g. flormelis
25 g. glucosesirup
Lyserød pastafarve

Pynt:
2-3 bk. friske hindbær

Ekstra:
Lidt flødeskum til opsmørring

Marcipanbund:
Rør marcipan og smør sammen. Rør æg i sammen med sukkeret. Bland mel og bagepulver, og rør det i. Fordel dejen i en springform (24 cm.) og bag den ved 180 grader i 20-30 minutter. Køl den af.

Genoisebund:
Forvarm ovnen til 180 grader. Smør en springform på 24 cm med lidt smør og drys med mel.
Sæt en gryde over med vand i, og varm det op (det skal ikke koge).
Pisk æg og sukker sammen i en skål til æggesnaps. Stil skålen i vandbad, og rør i massen indtil sukkeret er smeltet. Massen skal være næsten lunken.
Tag skålen op og pisk massen kraftigt i 8 minutter. Pisk derefter mindre kraftigt i 15 minutter. Smelt smørret i en lille gryde og lad det køle af (men ikke stivne). Sigt mel i en skål. Sigt det igen ned i æggemassen, og vend det forsigtigt. Tilsæt det lunkne smør, men kun det klare smør. Vend smørret i dejen. Hæld straks dejen i den smurte form. Bag den i 30-40 minutter. Lad den køle af, og flæk den i tre inden kagen skal lægges sammen. (Man skal kun bruge 2 bunde her i denne opskrift)


Hindbærmousse:
Denne laves lige inden den skal lægges på bunden. Udblød husblas i koldt vand. Varm  hindbær  sammen med sukker og citronsaft. Pres vandet fra husblas og smelt det i hindbærene. Blend det hele og sigt igennem et fint trådsigte. Når puréen er ca. 40-45 grader, piskes æggehviden stiv med flormelis og vendes i. Pisk fløden til skum, og vend også den i moussen.


Guf med makroner:
Kog vand, sukker, glucose og vaniljekorn uden låg - indtil massen når en temperatur på 117 grader. Brug et stegetermometer. Pisk æggehviderne næsten stive med 2 spsk. sukker. Hæld sukkermassen i en tynd stråle i æggehvidemassen, mens du stadig pisker. Pisk videre i ca. 8 minutter så den bliver endnu mere fast og cremet. Tilsæt til sidst knuste makroner.


Overtræksmarcipan:
Marcipan, flormelis og glucose røres sammen. Pastafarven tilsættes og æltes rigtig godt (tilsæt lidt ad gangen). Rul den ud som på nedenstående billede. Brug gerne lidt flormelis på bordet.


Skær kanterne af så den passer til din kage både i højden og længden.

Samling:
Tag din springform (24 cm.) og placér den på dit ønskede fad. Læg en plaststrimmel indeni formen. Læg marcipanbunden i. Smør hindbærsyltetøjet på bunden. Smør hindbærmoussen ovenpå. Læg den første genoisebund på, og smør guffet på bunden. Læg den anden genoisebund på, og fjern springformen. Smør hele kagen op med flødeskum. Rul marcipanen om kagen, og pynt til sidst med friske hindbær på HELE kagen :)





lørdag den 7. april 2012

Karamel påskeæg


15 påskeæg

Marcipan:
225 g. rå marcipan

Karamel:
83 g. piskefløde
83. sukker
8 g. smør
½ tsk. vaniljeekstrakt
1 knsp. salt

Overtræk:
150-200 g. chokolade (55%)

Pynt:
Hakket hasselnødder el. hasselnøddekrokant

Karamel:
Start med at lave karamelmassen. Smelt 1/3 af sukkeret. Tilsæt smør, og hæld derefter fløde i lidt ad gangen. Hvis man hælder for meget i størkner karamelmassen, og man må begynde forfra.



Tilsæt resten af sukkeret, og lad det koge i nogle minutter. Tilsæt vaniljeekstrakt og salt. Tag karamelmassen af varmen når det måler 124 grader. Stil det køligt. Når det er aflølet stiller man det ud i stuetemperatur i en halv time (så massen bliver lidt blødere). Tag en skefuld halvblød karamel og rul det til en kugle med hænderne, og fortsæt indtil du har 15 stk. Stil igen disse kugler på køl.

Marcipan:
Tag marcipanen og ælt den hurtigt igennem. Vej 15 stykker marcipan på 15 gram, og rul dem ud så de måler ca. 5-6 cm. i diameter. Læg en karamelkugle på midten, og rul marcipanen til en kugle, så karamelkuglen forsvinder ind i marcipanen.

Overtræk og pynt:
Temperer chokoladen, og dyp marcipanæggene i chokoladen. Pynt dem med hakket hasselnød lige efter de er blevet overtrukket med chokolade.

torsdag den 5. april 2012

Chokolade mint lagkage

1 kage på 18 cm

Chokolade genoisebunde:
3,3 æg
103 g. sukker
33 g. smør
103 g. hvedemel
16, 5 g. kakaopulver
50 g. chokolade

Mintcreme:
15 g. sukker
8 g. maizena majsstivelse
½ tsk. vaniljeekstrakt
1 dl. mælk
1/5 æggeblomme (past.)
1 husblas
50 g. hvid chokolade
3 dl. piskefløde
1/3 æggehvide (past.)
3-4 dråber pebermynteolie eller essens (smag dig frem)
Lidt pastafarve evt.

Chokolade-buttercreme:
225 g. smør (stuetemperatur)
1 tsk. vaniljeekstrakt
1 spsk. vand
85 g. kakaopulver
Lidt salt
ca. 375 g. flormelis
1-2 dråber pebermynteolie eller essens

Pynt:
30-40 g. marcipan
Pastafarve
Tal udstikker

Chokolade genoisebund:
Forvarm ovnen til 180 grader. Smør en springform på 18 cm med lidt smør og drys med mel.
Sæt en gryde over med vand i, og varm det op (det skal ikke koge).
Pisk æg og sukker sammen i en skål til æggesnaps. Stil skålen i vandbad, og rør i massen indtil sukkeret er smeltet. Massen skal være næsten lunken.
Tag skålen af og pisk massen kraftigt i 8 minutter. Pisk derefter mindre kraftigt i 15 minutter. Smelt smørret i en lille gryde og lad det køle af (men ikke stivne). Sigt mel og kakaopulver i en skål. Sigt det igen ned i æggemassen, og vend det forsigtigt. Tilsæt det lunkne smør, men kun det klare smør. Vend smørret i dejen. Vend til sidst den finthakket chokolade i, og hæld straks dejen i den smurte form. Bag den i 25-35 minutter. Lad den køle af, og flæk den i tre inden kagen skal lægges sammen.

Mintcreme:
Udblød husblassen i koldt vand. Sukker, maizena og vaniljeekstrakt blandes og piskes med 0,25 dl. af mælken. Til sidst piskes æggeblommen i . De resterende 0,75 dl. mælk koges op i en gryde. Så snart mælken koger, tilsættes blandingen og der piskes godt, indtil cremen koger og tykner. Husblassen vrides for vand og kommes direkte op i den varme creme. Pisk godt.
Hak chokoladen fint og kom den op i en stor skål. Den varme vaniljecreme hældes over chokoladen. Pisk godt til alt er smeltet & massen er skinnende blank. Pisk fløden til let skum.
¼ af "skummet" kommes op i den lune chokolade masse - pisk kraftigt. Vend derefter det resterende skum i lidt ad gangen. Æggehviderne piskes stive og vendes i sammen med fløden. Tilsæt til sidst pebermynteolie og pastafarve.

Chokolade-buttercreme:
Rør smør, vaniljeekstrakt og vand sammen, indtil det er cremet, let og lyst. Dette tager et par minutter. Sigt flormelis, salt og kakaopulver, og tilføj det til smørmassen og rør i nogle minutter. Tilsæt til sidst pebermynteolien. Tilsæt mere flormelis hvis den skal være tykkere, og mere vand hvis den skal være tyndere.

Pynt:
Ælt marcipan og pastafarve grundigt. Rul den ud og udstik evt. tal.

Samling:
Stil springformen (uden bund) på det fad du vil servere kagen på. Læg plastikchartek langs siden og læg den føste bund i formen. Fordel halvdelen af mintcremen. Læg anden bund på, og fordel resten af mintcremen. Læg tredje bund på. Og stil kagen på køl i nogle timer, gerne natten over.
Fjern plastikchartek. Fordel lidt af chokolade-buttercremen på toppen af kagen, og sørg for det ligger helt glat og flot.
Put chokolade-buttercremen i en sprøjtepose med en tylle der kan lave flæser, og lav flæser rundt om hele kagen. Slut af med at lægge marcipantallene på.






Sådan ser den ud indeni

onsdag den 4. april 2012

Amerikanske blåbærpandekager


20 stk.

Amerikanske blåbærpandekager:
225 g. mel
2 tsk. bagepulver
25 g. sukker
2 æg
2½ dl. sødmælk
25 g. smør
½ tsk. vaniljesukker
Lidt salt
100 g. blåbær (friske eller frosne)
Masser af ahornsirup

Amerikanske blåbærpandekager:
Sigt mel og bagepulver, og smelt smørret. Kom alle ingredienserne (undtagen blåbær) i en skål og pisk det hele til en glat, tykflydende dej. Tilsæt mere mel hvis den ikke er tyk nok. Sæt dejen i køleskab i 30-45 minutter.
Tag dejen ud og bland blåbærene i dejen. Steg pandekagerne ved middel varme på en lille pande med lidt smør. Server dem med masser af ahornsirup


mandag den 2. april 2012

Lakrids påskeæg


Endnu en lakrids opskift herfra. Holder så meget af lakrids, så kan sgu ikke lade være :)

12 stk. påskeæg
Lakridsmarcipan:
180 g. marcipan
4 tsk. salt lakridssirup
1 tsk. lakridspulver

Overtræk:
150 g. hvid chokolade (tempereret)

Pynt:
Lakridspulver

Lakridsmarcipan:
Ælt marcipan, lakridssirup og lakridspulver sammen. Og del dem op i 12 lige store stykker. De skal gerne veje omkring 15 gram hver. Rul dem til æg.

 
 Jeg brugte disse to lakridsprodukter (Bülow)
Det er påskeæggene til venstre der er med lakrids
Overtræk:
Temperer den hvide chokolade og overtræk påskeæggene. Pynt til sidst med lakridspulver.


Påskeæggene til højre poster jeg på et senere tidspunkt.

søndag den 1. april 2012

Lakrids cupcakes med skumfiduser og lakridsfrosting


Cupcakes:
2 æg
100 g. rørsukker
15 g. vaniljesukker
120 g. hvedemel
1 tsk bagepulver
1 dl. mælk
25 g. smør

Smeltet skumfidus:
100 g. lakridsskumfiduser

Lakridsfrosting:
75 g. smør (stuetemperatur)
ca. 500 g. flormelis (sigtet)
0,4 dl. mælk
½ tsk. vaniljeekstrakt
1 spsk. god lakridspulver

Pynt:
Hvid chokoladekrymmel

Cupcakes:
Pisk æg, sukker og vaniljesukker tykt og skummende. Bland mel og bagepulver og sigt det i æggemassen. Lun mælken sammen med smørret og vend det i dejen. Fyld dejen i forme. Bag kagerne ved 180 grader i 12-15 minutter, og lad dem køle af. Når de er afkølet laves et lille hul med en udstikker eller en kniv. Det er i dette hul skumfiduserne skal være.

Smeltet skumfidus:
Smelt skumfiduserne over vand. Når de er helt smeltet fordeles de i cupcake hullerne, brug evt. en ske til dette. Lad dem køle af.
Lakridsfrosting:
Pisk smør, halvdelen af den sigtede flormelis, mælk og vaniljeekstrakt i en skål med en håndmixer/KitchenAid på medium hastighed i ca. 5-6 minutter.
Tilføj den resterende sigtede flormelis lidt ad gangen. Og pisk omkring 2 minutter hver gang du hælder flormelis i. Fortsæt indtil frostingen har den tykkelse du ønsker.
Tilsæt lakridspulver til sidst. Pynt kagerne med frosting og evt. krymmel.