torsdag den 10. januar 2013

Lemon bars

20 x 20 cm

Bund:
115 g. saltet smør (stuetemperatur)
50 g. sukker
5 g. hjemmelavet/god vaniljesukker
110 g. mel

Citroncreme:
3 store æg
280 g. sukker
1 spsk citronskal (økologisk)
120 ml. citronsaft
55 g. mel

Bund:
Rør smør, sukker og vaniljesukker sammen til en cremet konsistens. Tilsæt derefter mel ved lav hastighed. Tag din form og læg bagepapir i og pres dejen jævnt ned i formen. Form dej op langs siderne, så der laves en fordybning til citroncremen.
Stil formen i køleskabet i 15 minutter. Bag herefter bunden ved 175 grader i 15-20 minutter. Tag bunden ud og lav citroncremen.

Citroncreme:
Hæld sukker i en stor skål og riv citronskal heri. Gnid citronsukkeret så citronskallen afgiver lidt af dens olier. Pisk æg, citronsaft og til sidst mel i. Rør cremen godt sammen og hæld den over bunden og bag den i ca. 25-30 minutter ved 175 grader.
Lad den afkøle helt inden den skæres i firkanter og drysses med flormelis.





2 kommentarer: