søndag den 29. juli 2012

Chokoladekage med chokoladebuttercreme


ca. 8-10 stk.

Chokoladekage:
200 g. mel
200 g. sukker
1,25 tsk. natron
½ tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
150 g. smør (stuetemperatur)
1 tsk. vaniljeekstrakt
½ tsk. kakaopulver
115 g. chokolade (smeltet & afkølet)
2 dl. vand
3 æg

Chokoladebuttercreme:
225 g. usaltet smør (stuetemperatur)
1 tsk. vaniljeekstrakt
1 spsk. vand
85 g. kakao
Lidt salt
ca. 375 g. flormelis

Chokoladekage:
Bland alle ingredienser undtagen æg. Kør dejen på en køkkenmaskine (fx. KitchenAid) i 2 minutter ved medium hastighed. Skrab siderne og tilsæt æg. Kør igen dejen i 2 minutter ved medium hastighed. Smør en 18 cm. springform med smør og mel. Bag kagen ved 175 grader i 40-60 minutter (afhængig af ens ovn).

Chokoladebuttercreme:
Rør smør, vaniljeekstrakt og vand indtil det er cremet, luftigt og ensartet. Dette kan sagtens tage nogle minutter. Sigt kakaopulver, salt og flormelis ned i smørmassen, og rør kun ca. 1 dl. ad gangen. Hvis det bliver for tykt kan man bare hælde en smule vand i o hvis det er for tyndt tilsætter man flormelis. Rør cremen indtil den har den rette konsistens.
Flæk kagen i to eller tre bunde og smør cremen mellem bundene. Smør hele kagen op med buttercreme, og pynt siderne ved at sprøjte creme ud med en tylle. Jeg har også valgt at pynte med en lilla marcipan rose.






Overrask en af dine kære med en skøn kage

Ingen kommentarer:

Send en kommentar