8 personer
Æblekage:
60 g. usaltet smør (stuetemperatur)
140 g. hvedemel
100 g. sukker
1 æg
½ tsk. vaniljeessens
1 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
3/4 dl. sødmælk
3 æbler (Granny Smith)
Knas:
70 g. hvedemel
½ tsk. kanel
40 g. usaltet smør
70 g. lyst rørsukker
Æblekage:
Smør en springform (20 cm.) med smør og drys med mel. Rør smør og sukker sammen i en skål, til det er lyst og luftigt. Tilsæt æg og vaniljeessens og rør det godt sammen.
Sigt mel, bagepulver og salt sammen i en skål, og kom halvdelen i smørblandingen. Rør rundt og kom halvdelen af mælken, gentag processen med resten af melblandingen og mælken. Hæld dejen i formen.
Skræl æblerne, del dem i kvarte, og fjern kernehuset. Skær hver kvarte i 3 både. Arranger bådene i cirkler oven på dejen.
Knas:
Sigt mel og kanel i en skål. Tilsæt smør (skåret i terninger) og brug fingrene til at gnide ingredienserne sammen - det skal ligne krummer. Rør sukker i, og fordel knasen oven på æblerne. Bag kagen ved 170 grader i 35-45 minutter (Indtil den er gyldenbrun).
Den ser rigtig god ud. Må prøves.
SvarSletPrøv den ;-)
SvarSletEr blevet helt afhængig af din blog! Virkelig fin :D
SvarSletMange tak, og dejligt du kan lide min blog :)
SvarSlethejsa
SvarSletvil høre hvad jeg kan bruge isteden for rørsukker ... jeg har alm sukker el perlesukker... lige pt
Hmm... jeg tror godt du kan erstatte det med alm. sukker. Men jeg har ikke selv prøvet!
SvarSlet