søndag den 16. juni 2013

Små jordbærtærter


11 små tærter eller 1 stor tærte (26 cm.)

Mørdej:
300 g. mel
200 g. smør, koldt
100 g. flormelis
2 æg

Mazarinmasse:
225 g. marcipan
225 g. rørsukker
150 g. smør
3 æg
75 g. mel

Chokoladeovertræk:
75 g. mørk chokolade

Creme:
3,75 dl. sødmælk
3 æg
1,5 æggeblomme
135 g. sukker
1 vaniljestang
45 g. Maizena
110 g. smør
1,5 dl. piskefløde

Jordbær:
500 g. friske danske jordbær

Mørdej:
Ælt alle ingredienser sammen, og undgå at "overælte" den. Læg den på køl ½ time, og rul den derefter ud. Læg mørdejen i en stor tærteform eller 11 små.

Mazarinmasse:
Rør marcipanen sammen med sukkeret. Tilsæt smørret lidt ad gangen. Tilsæt æggene et ad gangen, og vend til sidst mel i.
Smør mazarinmassen ud på tærtebundene og bag ved 200 grader i 12-15 minutter. Hvis man laver 1 stor tærte skal tærten bages i ca. 20-25 minutter.
 
Chokoladeovertræk:
Lad tærterne afkøle. Når de er helt kolde pensles lidt smeltet mørk chokolade på tærternes top.
 
Creme:
Varm mælken op i en gryde, og tag den af varmen når den koger. I en skål piskes æg, æggeblommer, sukker, vaniljekorn og maizena. Tilsæt den varme mælk, og passér cremen gennem en sigte. Hæld cremen tilbage i gryden, og varm cremen op ved medium varme. Rør konstant i cremen og tag den af varmen når den bliver tyk. Tilsæt nu smørret og rør det ud i cremen. Læg husholdningsfilm helt tæt på cremen, så den ikke danner kondens, og stil den på køl.
Pisk fløden stiv, og vend den i cremen når den har sat sig. Pynt kagerne med creme og friske jordbær.
 






 

7 kommentarer:

  1. Uhmm, jeg elsker jordbærtærter! Her er en lidt sundere og lige så lækker variant til næste gang jordbærtærte-trangen melder sig:

    http://ourtuesdaydinners.blogspot.dk/2013/05/sma-sommersde-jordbrtrter.html

    SvarSlet
  2. Hvor store er dine forme i diameter for oven?

    SvarSlet
  3. Uhh, lækre kager :). Er så misundelig på dine små tærteforme. Sådan nogle ønsker jeg mig ;)

    SvarSlet
  4. Mine forme er 10 cm. i diameter.

    Tak, de er så gode, og jeg får ofte brugt mine :-)

    SvarSlet
  5. Jeg har købt mine forme på eBay til 70 kr. med forsendelse (for 6 stk.)

    SvarSlet
  6. De ser lækre ud. Kan du sende link til formene? :-)

    SvarSlet