onsdag den 23. maj 2012

Lolita Bakery


Min mor har været i Barcelona, og har været så sød at købe nogle fine kageting med hjem til mig fra Lolita Bakery.



Det fineste jordbærdchokoladekrymmel. Det smager sååå godt, og det er noget af det smukkeste jeg længe har set.



Søde cupcakehuse. Der er plads til 4 cupcakes, og man kan se dem, når man ser ind ad vinduet.



Endu et sødt cupcakehus/æske

søndag den 20. maj 2012

Citronkage med citroncreme


Citronkage:
250 g. marcipan
400 g. blødt smør
400 g. sukker
2 vaniljestænger
Revet skal af 4 øko citroner
Saft af 2 citroner
10 æg
250 g. mel
160 g. kartoffelmel
6 tsk. bagepulver

Citron creme:
4 husblas
300 g. hvid chokolade
5 dl. piskefløde
3 øko citroner

Citron buttercreme:
400 g. smør (usaltet)
400 g. flormelis
3 spsk. mælk
Skal af 1 citron
2 spsk. citronsaft
1 tsk. vaniljeekstrakt

Royal icing:
1 bæger æggehvide
300 g. flormelis
1 tsk. citronsaft
gul pastafarve


Citronkage:
Riv marcipanen og rør det sammen med smør, sukker og vaniljekorn. Tilsæt citronskal og citronsaft. Tilsæt æggene et ad gangen. Sigt herefter de tørre ingredienser i dejen, og vend det forsigtigt men grundigt. Kom dejen i to springforme (22  cm) og bag kagerne ved 175 grader i 45 minutter. (Bag dem i 30 minutter og dæk dem til med alufolie og bag dem i 15 minutter med alufolie, dette mindsker at kagerne bliver mørke). Lad kagerne køle af, og del bundene i to.

Citron creme:
Udblød husblassen. Hak chokoladen fint. Bring fløden i kog og tag gryden af varmen. Hæld den varme fløde over chokoladen, og rør. Vrid husblassen fri for vand og smid den ned til chokoladen/fløden sammen med citronskal. Når al chokoladen er smeltet, dækkes cremen til med film, og stilles i køleskab minimum 3-4 timer. Cremen piskes op inden den lægges på kagen. Tilsæt evt. gul pastafarve.

 sprøjt cremen ud mellem bundene 


Citron buttercreme:
Rør smørret hvidt og luftigt, tilsæt sigtet flormelis lidt ad gangen. Rør i ca. 5-6 minutter så det bliver luftigt. Tilsæt mælk, citronsaft, citronskal og vanilje. Opsmør kagen med buttercreme.

Royal icing:
Bland alle ingredienser, og dekorer kagen.





mandag den 14. maj 2012

Rabarbertrifli


8-10 personer

Rabarberkompot:
ca. 1 kg. rabarber
2 vaniljestænger
1/4 dl. vand
300 g. sukker

Vaniljeskum:
4 æggeblommer (past.)
120 g. sukker
1 vaniljestang
½ liter piskefløde

Makroner

Rabarberkompot:
Vask rabarberne, skær enderne af og skær rabarberne i mindre stykker. Kom dem i en gryde med vaniljekorn, vaniljestænger, sukker og vand. Bring det forsigtigt i kog i ca. 10-15 minutter. Tag gryden af varmen, og lad kompotten køle af. Stil den gerne i køleskab.






Vaniljeskum:
Pisk æggeblommer, sukker og vanilje hvidt og skummende. Pisk piskefløden til skum, og vend det i æggesnapsen.

Sammenlægning:
Læg rabarberkompot, vaniljeskum og knuste makroner i lag.


torsdag den 10. maj 2012

Banankage


8-10 personer

Banankage:
4,5 æg
3 dl. sukker
3 dl. mel
1,5 tsk. bagepulver
150 g. smeltet smør
2 små bananer

Chokoladeovertræk:
180 g. mørk chokolade
50 g. hvid chokolade
Gul pastafarve

Banankage:
Jeg har lånt opskriften hos Karolines Køkken.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps. Bland mel og bagepulver sammen og sigt det. Vend det forsigtigt i dejen, skiftevis med smørret. Mos bananerne og vend mosen i. Hæld dejen i en smurt springform på 20 cm og bag kagen nederst i ovnen ved 175 grader i 60-70 minutter.




Skær toppen af og vend kagen på hoved (så får man en fladere top på kagen)

Chokoladeovertræk:
Temperer den mørke chokolade og stil den til side. Temperer den hvide chokolade og bland lidt gul pastafarve i, og hæld det i et cornet/kræmmerhus.


Fordel den mørke chokolade over hele kagen. Spred det gerne ud med en palet. Tag kræmmerhuset med den hvide chokolade og klip et lille hul, og lav cirkler som vist på billedet under.


Tag en tandstik og træk den forsigtigt ind mod midten af kagen, lav så mange "træk" som du vil.


Sådan ser den færdige kage ud. Lad chokoladen stivne før du skærer kagen ud.





tirsdag den 8. maj 2012

Chokolademousse på biscuitbund


Ca. 4 stk.

Biscuitbund:
10 g. mandelmel
4 æg
75 g. sukker
110 g. mel

Chokolademousse:
100 g. chokolade
4,5 æggeblommer (past.)
40 g. sukker
2,5 dl. piskefløde

Pynt:
Chokolade til mønster

Biscuitbund:
Pisk æggene meget luftige med sukkeret i en skål. Sigt melet i en anden skål. Tilsæt mandelmel, og sigt melet videre over i æggesnapsen. Vend forsigtigt til dejen er helt ensartet. Hæld straks dejen i en smurt springform, og bag bunden i ca. 20 min ved 180 grader. Stik bundene ud når bunden er afkølet, og placer dem i musseringe med plastchartek.

Chokolademousse:
Smelt chokoladen i en skål i vandbad. Pisk æggeblommerne hvide med sukkeret. Hæld den smeltede chokolade i æggesnapsen. Pisk fløden til skum og vend den hurtigt, men grundigt i chokoladeblandingen.  Hæld chokolademoussen i mousseringene. Stil på køl i min. 3 timer.


Pynt:
Temperer chokoladen og hæld den i et kræmmerhus, og sprøjt chokoladen ud når den stivner efter ½ minut, og lav et mønster. Placer den ovenpå den færdige mousse.








torsdag den 3. maj 2012

Drømme cupcakes


Cupcakes:
450 g. rørsukker
6 æg
1 vaniljestang
375 g. mel
4½ tsk. bagepulver
125 g. smør
3 dl. sødmælk

Topping:
180 g. usaltet smør
75 g. mælk
330 g. brun farin
160 g. kokosmel

Cupcakes:
Pisk sukker og æg luftigt. Tilsæt vaniljekorn. Sigt mel og bagepulver sammen i en skål. Sigt det en gang til (ned til æggesnapsen). Smelt smør, og tilsæt mælk. Vend denne blanding i dejen. Fordel dejen i smurte cupcakeforme, og bag dem 10-12 minutter ved 190 grader.

Topping:
Smelt smør, mælk, brun farin og kokosmel over svag varme. Fordel massen ovenpå kagerne, og stil dem i køleskab for at "sætte"sig. Skær evt. toppen af kagerne som jeg har gjort, inden toppingen fordeles.






tirsdag den 1. maj 2012

eBay køb

Jeg elsker eBay!! Og i april måned købte jeg lidt forskellige bageting. Tingene har kostet mellem 20-50 kr. ink. porto... Uhh I LIKE!
Der er kun 1,5 måned til jeg skal til New York, og jeg glæder mig så meget til Magnolia, NY cake og 1000 andre oplevelser. Hvad jeg bare se i NYC?

Her er de fem ting jeg har købt:

Silikone kageform
Denne form er oplagt til at lave en stor og høj sandkage i.

Wilton flower nail
Denne bruger man til at lave buttercreme blomter
Silikoneform
Dette er en silikoneform med 6 store halvcirkler. Brug den fx. til is eller chokoladefondant

Stor palet med buk
Sådan en er uundværlig når man laver store kager

Silikoneform
Dette er en silikoneform med 24 halvcirkler. Brug den fx. til fyldte chokolader