tirsdag den 19. marts 2013

Jeg er gravid!


Billede lånt af Cakecentral

Grunden til den ringe blogging de sidste par måneder skyldes jeg er gravid. Det er så fantastisk, og min mand og jeg glæder os ubeskriveligt meget. 
Jeg har døjet med kvalme/opkast de sidste 10 uger, og det er derfor ufattelig svært at blogge lige så meget som jeg gjorde før jeg blev gravid. Jeg håber at I forstår, at det bliver lidt on & off med nye indlæg på bloggen.

søndag den 3. marts 2013

Majsgryn-pandekager med chokolade og banan

ca. 20 stk.

Majsgryn-pandekager:
160 g. mel
½ tsk. salt
1 spsk. bagepulver
½ tsk. natron
3,25 dl. vand
130 g. majsgryn
2 spsk. brun farin
2 æg
2,5 dl. kærnemælk
2 spsk. smør

Pynt:
Chokoladesovs
Hasselnødde-crumble
Bananer

Majsgryn-pandekager:
Sigt mel, salt, bagepulver og natron i en skål. Stil skålen til side.
Kog vandet og hæld det i en stor skål sammen med majsgrynene og rør grundigt indtil det bliver lunkent og ensartet. Kom herefter brun farin i, og rør. Stil skålen til side.
Pisk æg indtil de er lyse og luftige, og rør kærnemælken i.
Rør halvdelen af mel-blandingen i skålen med majsgryn, rør herefter æggemassen, og så resten af mel-blandingen. Smelt smørret og rør det i. Steg pandekagerne i smør og server med chokoladesovs, bananer og hasselnødde-crumble.